Nyheder/News Om os/About us Hundene/The dogs Hvalpe/Puppies Links

Læs også Min BLOG

 

Forside
Op

Kuld E dagbog

17-05-07
Så var det store rejsedag. 4 hvalpe blev hentet af deres nye familier. Soda var blevet hentet tidligere. Nu er der kun Exit og Efiie tilbage. Der er meget stille i aften, ingen hvalpelarm. De to små er trætte efter en lang dag med gæster, så de sover sødt. Jeg er sikker på at de får det godt. Jeg har hørt fra nogle af hvalpene, turen hjem er gået godt, og de er faldet til i deres nye omgivelser. Soda (nyt navn for Tag) har været til stævne på Fyn og har charmeret en masse mennesker - men hun er også dejlig !!!
11-05-07
Øjenspejlingen i går gik rigtig fint. Der var ingen bemærkninger. Dog havde Ebony mistet sin chip, og måtte have en ny. Nu er jeg nød til at sende hendes stambog tilbage til DKK, så der kan laves en ny. I dag var vi så ved dyrlægen med hele bunken også de voksne. Vi kan ligeså godt tage alle med på en gang. Som ventet var de alle sunde og raske, og fik den første vaccination. De er meget end i vægt nu. Der er forskel på hanner og tæver, men Zenit er ved at blive indhentet af de to andre drenge. Der var ingen problemer med at køre bil. Der var lidt hyleri de første 10 minutter, eller lagde de sig til at sove. 
10-05-07
Der er sommetider lidt for meget liv i hvalpene. Hold op hvor de larmer. Men de er søde :-) I tirsdags havde jeg besøg af en hvalpetester. Desværre var de lige blevet chippet, så de var lidt trætte. Men vi fik at vide at det var et helt igennem homogent og velsocialiseret kuld. Lille Effie skilte sig ud, men til den gode side. Det var umuligt at se på prøven at hun er døv. Den lille hund skal nok blive til noget. Hun har øjne i nakken, er meget opmærksom og er overhovedet ikke påvirket af at hun intet kan høre. I dag skal vi til Øjenspejling og i morgen går turen til dyrlægen for sundhedsattest. I dag har jeg ingen hjælper, så det bliver sjovt at få 7 små terrorister med ud at køre. 
06-05-07
Så fandt Ebony en familie, de har i forvejen en Border han. Sjovt nok er han en hvalp efter en søster til Pei Pei og Cooper, som er far til Windy´s kuld. Så er der bare Effie tilbage. Vi håber der dukker det helt rigtige hjem op til hende også. Hun skal sandsynligvis udstationeres -  
02-05-07
Sikke en larm de kan lave, der er bare liv og glade dage på Snærildvej. Efterhånden er hvalpene vågne i ret lang tid af gangen, og så går den vilde jagt rundt i haven eller stuen. Vi er jo inde om aftenen. Ebony og Effie leder stadig efter de helt rigtige hjem.
28-04-07
Vi fik undersøgt Effie i går. Hun er døv på begge ører. Det betyder at hun har brug for et nyt, og helt specielt hjem. Vi havde undret os over hvorfor hun var så lang tid om at vågne når vi kom hjem. De andre står ved lågen og vil lukkes ud men Effie snorker bare videre. Jeg fik lavet en test hos dyrlægen der viser at hun intet kan høre. Ud over det fungere hun godt og har et vidunderligt temperament - en virkelig dejlig lille hund. Men hun kræver en særlig træning. 
25-04-07
Vejret er fint, så hvalpene er ude i haven fra vi kommer hjem fra arbejde og til aftensmads tid. De hygger sig og har efterhånden taget hele haven i besiddelse, dog er græsplænen kun erobret på det øverste stykke - man skal jo ikke for langt væk. I går blev de vejet igen, He He Kimo er stadig den tykkeste.
23-04-07
Vi har haft mange gæster de sidste dage. Nogle for at besøge deres hvalp og andre for at besøge os, og samtidig se hvalpene. Der har været børn i alle aldre, lige fra en lille baby til en 14 årig. 
Jeg udsætter dem for diverse lyde, men der er ikke meget der kan imponere. De synes støvsugeren er sjov, og en bagerpose der blev knaldet gav kun det resultat, at jeg fik de vågne hvalpe til at kigge, og de der sov reagerede overhovedet ikke. 
20-04-07
I går havde vi besøg af Gitte om formiddagen og om aftenen kom  Johanna og Mette helt fra Sjælland, vi lavede hvalpepakker og der gik vist lidt pjat i os. Lille Zoey (før Effie, men hun har fået nyt navn) sov så godt at hun ikke reagerede på at vi pakkede hende ind og tog billeder :-) 
18-04-07
I dag har vi haft besøg fra Fyn, Rikke og Louise med deres 4 hunde - 1 Border Collie, 1 Border Collie blanding og 2 Border Terrier så + mine 2 tæver, min datters hanhund og 7 hvalpe alle Border Collier. Det blev et flot Bordertræf. Hvalpene fik mødt de 2 Border Terrier - Det er super godt at de møder hunde af andre racer. Senere kom Anita og Rie fra Vildbjerg og omegn. Anita skulle besøge sin nye hvalp. Også Dorrit og 3 børn kom, så nu er hvalpene trætte. De har oplevet en del i dag.
17-04-07
Det er dog utroligt så frække 7 hvalpe kan være. Det er en meget dårlig ide at have sko med snørebånd. Jeg har haft besøg af Dorrit (hundeven fra DcH Odder) og hun havde lidt besvær med at have sine snørebånd i fred *GGGG*
15-04-07
I dag har hvalpene været i haven for første gang. Det var først lidt farligt men kun i to minutter, så futtede de lidt rundt og efter lidt tid lagde de sig til at sove. De sidste to dage har hvalpene været med oppe i køkken/alrummet. Så nu har vi 7 små tissetrolde til at rende rundt om benene - dejligt!
11-04-07
Vægtskemaet er lavet om. Nu opdateres den hver uge. Der er ca. 18 kg hvalpe, nogenlunde en hel voksen border tilsammen :-)
10-04-07
I dag har vi givet hvalpene deres første måltid "rigtig" mad. Det var meget populært - hold op hvor de gik til fadet med stor appetit. De var helt smurt ind bagefter, men det var Windy lige hund for at klare, sikke de blev vasket.
09-04-07
Nu kan hvalpene høre, de knurrer og vuffer når de leger. Efterhånden er de ret gode til at gå og når jeg gør rent i hvalpekassen er de ude på gulvet. Det er spændende at gå på opdagelse, og de render rundt med høj haleføring.
05-04-07
Alle hvalpene har fået øjne, og de kommer vraltende hen til os når vi kommer tæt på. De har også opdaget at de har søskende :-) Det ser sjovt ud når de overfalder hinanden. De er lidt klodsede.
02-04-07
Nu er det ved at være slut med daglige vejninger. De vil ikke ligge stille i skålen længere. Jeg forsøger at finde en anden måde at veje på. Hvalpene er begyndt at reagere på os, når vi kommer tæt på. Windy er helt elektrisk, hun må endelig komme til hvalpene for Pei Pei. Windy hjælper gerne til med at vaske, men hvis hun hopper i kassen forsøger hvalpene at die ved hende. Det er hun ikke så vild med :-)
01-04-07
Nogle af hvalpene er begyndt at få øjne, og jeg er spændt på om der er en med blå øjne. Kimo er absolut den største han har rundet 1 kg. De andre følges pænt ad i vægt. Det har været svært at tage gode billeder i dag. Ligesom man tror den er der, drejer hvalpen sit hoved, og man får et fint billede af nakken.
30-03-07
Vi har været nød til at sætte ekstra kant på hvalpekassen - De kan kravle ud :-) Det er tidligt, vi plejer først at sætte den på når de er over 2 uger.
28-03-07
Der er liv i hvalpekassen, de øver sig i at gå, men benene er lidt usikre og uden at kunne se, er det vist lidt svært :-)
27-03-07
Så blev hvalpene 1 uge. HURRA HURRA ! Jeg kan bruge lang tid på bare at sidde og kigge :-)
26-03-07
Pei Pei er begyndt at være mere sammen med os igen. Nu kan hun godt forlade hvalpene i mere end 5 minutter :-) men kun hvis de sover, den mindste lyd, og hun er tilbage hos de små.
25-03-07
Johanna (Spooky´s ejer) har været på besøg hos hvalpene. Spooky måtte dog blive i bilen, Pei Pei er ikke så meget for besøg af fremmede hunde endnu.
24-03-07
Der sker ikke så meget, bortset fra at hvalpene bliver tykkere og tykkere :-)
23-03-07
Alt er roligt i hvalpekassen. Pei Pei tilbringer stadig det meste af sin tid derinde. Hvalpene tager fint på, sjovt nok er der altid en der overhaler de andre og en der er lidt mindre. 
21-03-07
Alle hvalpe spiser godt og sover det maste af dagen, som man skal når man kun er 2 dage gammel. Pei Pei forlader meget nødigt hvalpekassen, kun en hurtig tur i haven kan det blive til. Bobbie og Windy holder pænt afstand, selvom Windy er meget nysgerrig efter at se de små. 
20-03-07
I dag blev hvalpene født. Pei Pei og jeg havde tilbragt natten i hvalperummet. Endelig kl. 9:55 blev den første hvalp født, den sidste kom kl. 16:25. Så var vi begge meget trætte, det blev ikke til så meget sammenhængende søvn om natten.

Resultatet af anstrengelserne: 2 sort/hvide tæver - 2 Blue Merle tæver - 2 Sort/hvide hanner - 1 Blue Merle han. Jeg har valgt at give dem navne så jeg slipper for at kalde dem nummer 1 - 2 - 3

Køn Vægt Tid Beskrivelse Navn
Tæve 400g 9:55 Sort/hvid men lang tynd blis hen over hovedet - lille krave i højre side - sort ventre kind.  Kojima´s Exotic Ebony
Tæve 385g 11:00 Blue merle- meget lys - stor hvid krave - lille bitte blis sort plet bag venstre forben Kojima´s Eminent Emina
Tæve 305g 11:20 Sort/hvid - Hvidt hoved og sorte ører Kojima´s Energetik Effie
Han 385g 11:45 Blue merle - Bred blis sorte streger over ryggen - sort højre bagben - bred blis der går om i nakken - ingen krave Kojima´s Excellent Exit
Han 410g 13:00 Sort/hvid Bred blis med v i panden ligesom Windy - Hvide pletter i nakken Kojima´s Exploring Es-Kimo
Han 360g 14:20 Meget smal blis - små sokker - Lang hvid plet i nakken Kojima´s Epic McGee
Tæve 375g 16:25 Blue merle - Meget mørk merle med lyse områder - bred blis og stor krave. Kojima´s E-Psysical Graffiti
12-03-07
6 dage til hvalpen fødes og Pei Pei er meget tyk, og sover meget af tiden. Hun løber ikke så meget som hun plejer, men maven er også lidt tung efterhånden.